BOOT CAMP 2022 I IT-RET

13.12.2021

Vores Boot Camp har været meget eftertragtet i 2021, og bestyrelsen har derfor besluttet, at Boot Campen udbydes igen i foråret 2022.


Vi inviterer således til Boot Camp i it-ret for jurister, advokater, advokatfuldmægtige og andre, der er involveret i aftaler og kontrakter, som indeholder elementer af it-ret.


Alle er velkomne – medlemmer og ikke medlemmer.


Du har som deltager mulighed for at opnå indgående kendskab til it-jura og praktisk håndtering af it-aftaler.  Boot Camp er et koncentreret kursus bestående af 4 moduler af hver seks timers varighed (fra kl. 12-18), hvor deltagerne introduceres til de forskellige områder og problemstillinger, hvor it-relaterede udfordringer typisk kan opstå.


Målet er ikke at gøre deltagerne til specialister i alle aspekter af it-jura, men at give dem den grundlæggende viden og indsigt i, hvilke typer af spørgsmål og problemstillinger der skal være afklaret, når projekter opstartes, og aftaler og samarbejder indgås.
Boot Camp afholdes på forskellige advokatkontorer i København og består af de 4 nedenstående moduler.


Pris
DITA-medlemmer: 6.000 kr. ekskl. moms (3 eller flere fra samme firma: 5000 kr. ekskl. moms pr. deltager)


Ikke-medlemmer: 10.000 kr. ekskl. moms (3 eller flere fra samme firma: 8.000 kr. ekskl. moms pr. deltager)


Firma-medlemskab giver ret til at alle tilmeldte fra pågældende firma deltager til medlemspris. Personligt medlemskab giver ret til at tilmelde én anden person (med tilknytning til personen med medlemskab, fx ansat advokat eller fuldmægtig) til medlemspris. 


Tilmelding til enkeltmoduler kan ske til 4.000 kl. ekskl. moms pr. deltager pr. modul.


Kursuspoint
Ved deltagelse optjenes 7 kursuspoint pr. modul.


Tilmelding
Tilmelding skal ske til Danske Advokater her.


Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål kontakt da venligst Danielle Løw dlo@danskeadvokater.dk


Modul 1
Introduktion til IT:


2. februar 2022
Kl. 12-18


GRUNDLÆGGENDE FORSTÅELSE FOR IT-BEGREBER OG METODER- Tim Nielsen, DAHL

Der undervises i:

  • Hvordan en virksomheds IT-landskab er opbygget
  • Hvordan software er opbygget
  • Betydningen af de mange buzz words og IT-termer i konteksten heraf
  • IT-kontrakternes forhold til den tekniske virkelighed


OPHAVSRETLIG BESKYTTELSE AF IT OG LICENSER -Niels M. Andersen, Bech-Bruun


Der undervises i:

  • Den grundlæggende ophavsretlige beskyttelse af software efter ophavsretsloven
  • Overblik over de mange forskellige software licens typer
  • Omfang af brugsretten
  • Indhold af licensaftaler
  • Opgradering, vedligeholdelse og/eller support
  • Hvordan læses, gennemgås og forstås vanskeligt tilgængeligt internationale licensbetingelser

 
Modul 2
Aftaletyper

26. april 2022
Kl. 12-18


AFTALETYPER I IT-RETTEN – INTRODUKTION TIL DE MEST ANVENDTE KONTRAKTTYPER - Milena Krogsgaard, Advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten


Der undervises i:

  • De væsentligste begreber i IT-kontrakterne
  • De relevante juridiske og forretningsmæssige overvejelser ved valget af aftaletype
  • Den typiske ansvarsdeling mellem parterne
  • Den væsentligste kontraktuel regulering og den praktiske brug af kontrakten


SYSTEMANSKAFFELSER - Mia Thulstrup Gedbjerg, Kromann Reumert


Der undervises i:

  • IT-kontrakternes grundfjeld
  • Fokus på ydelsesbeskrivelsen og sammenhæng med projektmodellerne
  • Hvordan er IT-projekter anderledes end andre tilvirkningskøb?
  • De 5 regulerings- og forhandlingstemaer, som er centrale (uanset om vandfald eller agilt og uanset om kontrakten er en K-kontrakt eller et andet grundlag)


Modul 3
Drift og sikkerhed


17. maj 2022
Kl. 12-18


OUTSOURCING, DRIFT, CLOUD, SUPPORT OG VEDLIGEHOLDELSE - Mandeep Singh Rathour, Synch


Der undervises i:

  • Den grundlæggende natur for IT-aftalen om levering af en løbende ydelse, samt de juridiske og kommercielle emner, der skal behandles i aftalerne.
  • KPI og SLA’er – den løbende regulering af leverandørens adfærd.
  • Det mest undervurderede men måske vigtigste emne i Outsourcing, Drift og Cloud-aftalen


GRUNDLÆGGENDE PERSONDATARET I IT-KONTRAKTER - Tue Goldschmieding, Gorrissen Federspiel


Der undervises i:

  • Persondataretten i en IT kontekst
  • Databehandleraftaler
  • Ansvar og andre reguleringstemaer
  • Overførsel af personoplysninger ud af EU
  • Sikkerhedskrav og ”Privacy by Design and by Default”


Modul 4
Konflikter i IT-retten


8. juni 2022
Kl. 12-18


TVISTER INDEN FOR IT-RETTEN - Marlene Winther Plas, DLA Piper og Niels Christian Ellegaard, Plesner

Der undervises i:

  • På modulet vil forløbet af en IT-retlig tvist blive gennemgået med udgangspunkt i de mest forekommende typer af tvister. Ud over udenretlig behandling, behandling ved domstole og voldgift, vil også alternative konfliktløsningsmetoder bliver gennemgået, herunder udpegning af eksperter (teknisk og juridisk), forhandling, meditation og voldgift. Underviserne vil, med eksempler fra praksis, illustrere hvordan de enkelte konfliktløsningsmetoder kan anvendes med succes.
  • Der undervises tillige i hvorledes ophørsbestemmelser kan udformes, herunder hvilke forhold der skal tages højde for ved ophør af kontrakter i forhold til bl.a immaterielle rettigheder, fortsat drift, licenser, data. Leverandørens rolle og vederlag ved ophør

Tilbage til nyheder

keyboard_arrow_up