Specialet forsøger at fastslå, hvorvidt databeskyttelsesforordningens art. 22(1) indeholder en indsigelsesret eller et forbud mod fuldautomatiserede afgørelser. Til brug herfor foretages en grundig og dybdegående analyse af art. 22, herunder bestemmelsens iboende logik og sammenhæng, tilblivelseshistorie og dens kontekst både internt i forordningen, men også i forhold til anden eksisterende og kommende EU-regulering. Læs specialet her.
Christine Godsk Andersen: Software- og bilproducenters produktansvar for selvkørende bilers defekte software
Specialet analyserer gældende ret på området med henblik på at undersøge, om producenterne har de rette incitamenter til at varetage softwarens produktsikkerhed under gældende ret. Analysen anvendes til at foreslå, hvordan reglerne bør indrettes for at undgå, at producenterne kan omgå deres ansvar for defekt software. Læs specialet her.
Stort tillykke til Nicholas Backhausen, Mustafa El-Mir og Christine Godsk Andersen
VINDERE AF IT-ADVOKATERS SPECIALEPRIS 2022
DITA har modtaget en række spændende og velskrevne specialer. Specialerne er blevet vurderet af nomineringsudvalget, der består af tre medlemmer af DITA's bestyrelse. Efter indstilling fra udvalget og bestyrelsens godkendelse går specialeprisen til to specialer udarbejdet af Andreas Juel Orbæk og Sigrid Duus. Der findes link til specialerne herunder. Der vil blive afholdt et medlemsarrangement i maj 2023, hvor vinderne vil holde oplæg om specialerne.
Andreas Juel Orbæk: Projektstyringspligten i it-udviklingsaftaler
Specialet prøver at fastslå det selvstændige indhold af en evt. aftalt "projektstyringspligt" i henhold til baggrundsretten ved en grundig analyse af nyere (fortrinsvis norsk) retspraksis. Konklusionerne fra denne analyse sammenholdes med regulering af leverandørens projektstyringspligt i forskellige standardkontrakter.
Specialet er praktisk relevant, har en høj kvalitet og viser en grundlæggende forståelse for de IT-retlige principper.
Læs oplægget på generalforsamlingen her
Sigrid Duus: Kunstig intelligens og immaterielle rettigheder
Specialet undersøger hvilke elementer i input- og outputfaserne i et AI-system, der kan beskyttes af ophavsret, sui generis og patentret, herunder behandles forskellen (både teknisk og i forhold til den retlige beskyttelse) mellem kode og algoritmer. Desuden undersøger afhandlingen, hvem eller hvad der erhverver ejendomsretten til disse frembringelser, og hvordan evt. krænkelsesspørgsmål, der opstår i forbindelse med AI, må antages at blive behandlet.
Specialet er særdeles aktuelt, praktisk relevant, har en høj kvalitet og giver en grundig gennemgang og overblik over de immaterielle rettigheder knyttet til kunstig intelligens.
Læs oplægget på generalforsamlingen her
Stort tillykke til Andreas og Sigrid.
DITA har modtaget en række spændende og velskrevne specialer. Specialerne er blevet vurderet af nomineringsudvalget, der består af 3 medlemmer af DITA's bestyrelse. Efter indstilling fra udvalget og bestyrelsens godkendelse går efterårets specialepris til 3 specialer udarbejdet af Shervin Shirazi, Na Na Lin, Peter Kaltoft og Katinka Tanne Stevner Engel. Der findes link til specialerne herunder. Der vil blive afholdt et medlemsarrangement i det nye år, hvor vinderne vil holde oplæg om specialerne.
Shervin Shirazi, Overholdelse af GDPR ved udvikling og anvendelse af AI set ud fra et compliance-perspektiv. Læs her.
Specialet vedrører spørgsmålet om, hvordan man kan sikre overholdelse af GDPR ved udvikling og anvendelse af AI, herunder særligt machine learning set ud fra et compliance-perspektiv. Undersøgelsen tager udgangspunkt i udvalgte bestemmelser, som hovedsageligt fokuserer på udfordringer samt løsninger og dokumentation. Det konkluderes, at måden, hvorpå man kan sikre overholdelse af GDPR ved udvikling og anvendelse af machine learning i relation til compliance er at følge den AI-livscyklus. Den anvendte model bruges til at skabe en rød tråd igennem afhandlingen. Specialet har nyhedsværdi fordi det foretager en grundlæggende analyse i forhold til kravene i GDPR og indeholder forfatterens egne selvstændige ideer til hvordan denne analyse og afbalancering kan ske. Samtidig er der anvendt et feltstudie af en AI-løsning til at understøtte analysen. Specialet har interesse for DITA's medlemmer i forhold til den fremtidige håndtering af fokus på AI-baserede løsninger - omend den kommende AI-forordning i betydeligt omfang også vil tage hånd om mange af de problemstillinger, der fremdrages af forfatteren i forhold til GDPR.
Na Na Lin og Peter Kaltoft, UGC Platformens ansvar. Læs her.
Katinka Tanne Stevner Engel, Passiv, reaktiv eller proaktiv - ansvarsregimet for indholdsdelingstjenester. Læs her.
DITA har modtaget 2 specialer vedrørende ansvaret for onlineindholdsdelingstjenester efter det nye DSDM direktiv som implementeret ved § 52c i OHL. Begge specialer er velskrevne, med en overbevisende gennemgang af omfattende retspraksis og analyserer og behandler krydsfeltet mellem de forskellige direktiver; Infosoc-direktivet, E-handelsdirektivet og DSDM direktivet (ophavsret på det digitale indre marked). Specialerne giver en overskuelig indføring i de nye regler og forskellen til den eksisterende retstilstand og er således praktisk relevant for alle, der måtte beskæftige sig med onlineindholdsdelingstjenester - på vegne af onlineindholdsdelingstjenester, brugere eller rettighedshavere. Specialerne anlægger lidt forskellige vinkler; i "UGC-platformens ansvar for brugernes ophavsretlige krænkelser" redegør forfatterne grundigt for onlineindholdsdelingstjensternes ansvar efter Infosoc-direktivet og E-handelsdirektivet og i "Passiv, reaktiv eller proaktiv - ansvarsregimet for indholdsdelingstjenester" foretages der en relevant perspektivering til kommissionens forslag til retsakt om digitale tjenester.
De to specialer komplementerer hinanden, hvorfor specialeprisen deles mellem de to specialer.
DITA har modtaget en række spændende og velskrevne specialer. Specialerne er blevet vurderet af nomineringsudvalget, der består af 3 medlemmer af DITA's bestyrelse.
Efter indstilling og bestyrelsens godkendelse er specialpriserne tildelt til Svend Johan Vestergaard for specialet "Garantier i IT-kontraktretten" og Jakob Krabbe Sørensen, William Louis Kallestrup og Kasper Frimor Holm Jensen for specialet "EU-borgerens retssikkerhed ved automatiske afgørelser i den offentlige forvaltning".
Garantier i IT-kontraktretten
Specialet undersøger, hvilke retsvirkninger brugen af garantier i IT-kontraktretten medfører, når disse ikke er reguleret i kontrakten og forsøger at fastlægge det baggrundsretlige udgangspunkt. Dette bruges som sammenligningsgrundlag, for analysen af garantier i IT-kontraktretten. Der ses bl.a. på anvendelse af anvendelse af garantier i K-kontrakterne, og det diskuteres, hvorvidt den nuværende brug af garantier i IT-kontraktretten er hensigtsmæssig, samt mulige ændringsforslag hertil.
Specialet er velstruktureret og belyser anvendelse af garantier både i forhold til før de måtte være udløst og berører blandt andet betydningen af test/undersøgelsespligt, objektivt ansvar, væsentlighed og afhjælpningsret/pligt. Specialets værdi består i høj grad i at perspektivere brugen af garantier og analysere betydningen af generelle garantier, der ikke vurderes at have en særligt vidtgående betydning. Der er også en perspektivering i forhold til entrepriseretten og "amerikanisering" af kontraktretten. Specialet vurderes at kunne anvendes af praktikere - ikke mindst i forhold til IT-tvister
Vurderingsudvalget har ved bedømmelsen lagt vægt på analysen af garantier i IT-retten, herunder om objektivt ansvar, væsentlighed og afhjælpningsret og pligt, perspektivering i brugen af garantier. Specialeprisen udgør 20.000 kr.
EU-borgerens retssikkerhed ved automatiske afgørelser i den offentlige forvaltning
Specialet undersøger hvilken retlig beskyttelse EU-borgere har mod de retssikkerhedsmæssige udfordringer, som anvendelsen af automatiske afgørelser i den offentlige forvaltning medfører. Specialet indeholder en indføring i teknologien bag og den praktiske anvendelse af automatiske afgørelser og de computerspecifikke udfordringer det medfører. På den baggrund foretages en analyse af de retssikkerheds garantier, der kan udledes af GDPR og EU-Chartrets art. 41, særligt i relation til transparens og saglighed. Endelig diskuteres det hvordan EU-borgeres retssikkerhed kan forbedres gennem ny regulering og der opstilles forskellige modeller. Det konkluderes, at der pga. de særlige computerspecifikke risici er behov for yderligere regulering.
Specialet er meget velskrevet og med en struktureret analytisk tilgang til et emne, der har høj aktualitet/nyhedsværdi. Selvom problemformulering er afgrænset til automatiske afgørelser i den offentlige forvaltning rettet mod borgere, så giver specialet indsigt i vigtige problemstillinger og udfordringer, som tilsvarende gør sig gældende på det private område. Endvidere udspringer visse af udfordringerne i relation til at sikre transparens og saglighed direkte af kontraktretlige begrænsninger f.eks. i relation til indsigt i kildekode og forretningshemmeligheder, hvilket også behandles i specialet. Specialet vurderes således også at være relevant for de af DITA's medlemmer, der beskæftiger sig med IT uden for det offentlige. Specialeprisen udgør 20.000 kr.
Stort tillykke:
Bestyrelsen i DITA ønsker vinderne stort tillykke og opfordrer alle medlemmer til at læse specialerne. Vinderne modtager 20.000 kr. ved en ceremoni, der bliver afholdt med respekt for Covid-19 den 17. juni 2021.
DITA lancerede i efteråret 2020 som noget nyt DITA's Specialepris. Specialeprisen uddeles til specialer inden for IT-rettens område. Der uddeles specialepriser to gange på et kalenderår til 1-2 specialer.
Specialerne vurderes af et nomineringsudvalg på 2-3 personer bestående af personer fra DITA's bestyrelse, der indstiller specialer til uddeling af pris til DITA's bestyrelse. Nomineringsudvalget afgiver indstilling ud fra følgende vurderingskriterier:
Nomineringsudvalget har i denne runde valgt at tildele prisen til Mads Langfeldt for specialet "Smart Contracts" og Caroline Møller Nielsen og Klara Maria Rishøj Holm for deres speciale "Den offentlige ordregivers brug af kommunikation i forbindelse med IT-anskaffelser".
Smart Contracts, Mads Langfeldt:
Specialet indeholder en juridisk analyse af den aftaleretlige og obligationsretlige ramme om "smart contracts" (forstået som en aftale i digital form, der er selvopfyldende, hvilket vil sige, at den selv eksekverer handlinger, som defineret i aftalen, og pålægger parterne dem i aftalen definerede rettigheder og forpligtelser). Derudover indeholder specialet en perspektivering i forhold til hvilken rolle advokater og domstole skal spille i forhold til sådanne kontrakter, herunder om advokater skal trænes i at skrive kode til smart contracts.
Specialet har nyhedsværdi og giver overblik i forhold til at belyse de juridiske aspekter ved brug af smart contracts. Specialet kan også tjene til inspiration for IT-advokater, der inden for de kommende år skal forholde sig til anvendelsen af smart contracts. Endelig er perspektiveringen interessant, da den kommer ind på de begrænsninger, der kan være ved brugen af smart contracts.
Den offentlige ordregivers brug af kommunikation i forbindelse med IT-anskaffelser, Caroline Møller Nielsen og Klara Maria Rishøj Holm:
Specialet behandler, hvordan den offentlige ordregiver i forbindelse med anskaffelsen af større komplekse it-udviklingsleverancer med fordel kan anvende en kontraktuel gensidig loyalitets- og kommunikationspligt. Specialet tager afsæt i adfærds- og kontraktøkonomisk teori og gennemgår den baggrundsretlige regulering af parternes forpligtelser i en it-leverance (i forhold til loyalitet og kommunikation). Specialet konkluderer, at K02 er bemærkelsesværdig tavs om loyalitet og kommer med konkrete forslag til en bestemmelse om gensidig loyalitets- og kommunikationspligt, der kan indsættes i en it-kontrakt.
Specialet har en høj aktualitet/nyhedsværdi, idet specialet inddrager nyeste it-retspraksis (Grindgut-dommen) og teori indenfor adfærds- og kontraktøkonomi. Specialet tager udgangspunkt i den offentlige ordregiver, men emnet "den loyale oplysningspligt" er praktisk relevant for alle kunder (og leverandører) i it-kontrakter og dermed for DITA's medlemmer. Specialet fremstår gennemarbejdet, af høj kvalitet og giver et fint overblik over den baggrundsretlige regulering af loyalitetsforpligtelsen og relevant adfærds- og kontraktøkonomisk teori.
Stort tillykke:
Bestyrelsen i DITA ønsker vinderne stort tillykke og opfordrer alle medlemmer til at læse specialerne. Vinderne modtager 20.000 kr. ved en ceremoni, der blev afholdt med respekt for Covid-19 den 10. december 2020.